Project Manager
Sensio søger en engageret og teknisk stærk Project Manager
Sensio, en af nordens hurtigst voksende udbydere inden for velfærdsteknologi, søger en empatisk og ansvarsbevidst Project Manager med flair for IT og SaaS.
Sensio er på forkant med løsningen af nutidens og fremtidens plejeudfordringer og leverer innovative løsninger, der radikalt forbedrer livet for både borgere og sundhedspersonale. Med en robust portefølje, der inkluderer digitalt tilsyn, sensorer, nødkald og mobile tryghedsalarmer, driver Sensio transformative ændringer i sundhedssektoren i hele Skandinavien og Europa.
Som Project Manager hos Sensio bliver du en central del af implementeringen af vores løsninger. Du kommer til at drive projekter med fokus på digitalt tilsyn og nødkald – fra planlægning og teknisk implementering til træning og idriftsættelse hos kunden.
Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab. Vi tror på, at vi skaber de bedste resultater sammen – ved at dele viden, sparre med hinanden og stå klar, når en kollega har brug for en hånd.
Ansvarsområder:
- Ansvarlig for at udarbejde projektplaner med kunden og interne stakeholders
- Afholde opstartsmøde og nedsætte styregruppe
- Lede projekter selvstændigt fra A-Z
- Koordinere interne og eksterne tekniske ressourcer
- Konfigurere løsningen
- Sørge for oplæring af kunden før go-live- følge op på implementeringen og hjælpe kunde med at bruge systemet korrekt
- Delvis supportere og støtte kunden efter idriftsættelse
- Supportere salg ved udbud og tekniske spørgsmål samt identificere mersalgsmuligheder
Kvalifikationer
- Flere års dokumenteret erfaring med projektledelse
- God teknisk forståelse og dokumenteret erfaring med at arbejde med IT-systemer
- Konsulent og forretningsorienteret
- Selvmotiverende og ansvarsbevidst
- Resultat- og serviceorienteret
- Struktureret og kvalitetsbevidst
- God til at kommunikere på dansk, både i tale og skrift
- Kørekort
Som person bliver du motiveret af at se kundens værdi ved de løsninger, du implementerer. Kunderne vil have velfungerende systemer, og det er dit ansvar at tilsikre netop dette.
Du arbejder under stort ansvar, hvilket bl.a. betyder, at du ejer dine egne projekter og har ansvaret for at sikre et tæt samarbejde med underleverandører, partnere og interne teams.
Kendskab til både sundheds- og plejesektoren og velfærdsteknologiske løsninger styrker din mulighed for at lykkes i rollen.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har bopæl i Jylland, da flere af vores samarbejdspartnere og projekter er placeret her. Samtidig skal du forvente, at der vil være kontoraktiviteter og projekter på Sjælland, og at der derfor indgår rejseaktivitet som en naturlig del af jobbet. Vi forsøger selvfølgelig at planlægge arbejdet, så det hænger sammen med din hverdag og giver fleksibilitet i forhold til arbejdssted.
Vi tilbyder dig:
- En unik mulighed for at blive en del af en international vækstsucces og præge udviklingen i Danmark fra starten
- Høj grad af frihed og fleksibilitet i din arbejdsdag
- Et uformelt, nordisk samarbejdsmiljø med stærke værdier og fokus på mennesket bag teknologien
- Gode karriere- og udviklingsmuligheder i takt med vores vækst
- Mulighed for at arbejde med et meningsfuldt produkt, der bidrager til bedre pleje og livskvalitet for tusindvis af ældre
Om Sensio
Sensio er en nordisk frontløber inden for velfærdsteknologi og løser både nutidens og fremtidens udfordringer i ældreplejen – til gavn for beboere, patienter, sundhedspersonale og samfundet som helhed. Vi udvikler sensorer, systemer og platforme, der radikalt forbedrer kvaliteten og effektiviteten i plejen – og baner vejen for en teknologisk omstilling, der skaber #MereTidTilOmsorg.
Sensio er på en rejse fra at være den førende teknologivirksomhed inden for ældrepleje i Skandinavien til at blive en betroet transformationspartner på tværs af Europa. I 2024 blev vi opkøbt af Nordic Capital – en af Europas førende kapitalfonde. Sensio har en af Norges stærkeste interne produktudviklingsafdelinger med cirka 80 produktmedarbejdere – og vi er i alt 240 kolleger fordelt i Norge, Sverige, Danmark, Storbritannien og Tyskland.
- Locations
- København
About Sensio IO
Sensio is a European leader in the health care technology sector and solves today's and tomorrow's care challenges for the benefit of both residents, patients, healthcare personnel and society. We supply sensors, systems and platforms that radically improve the quality and efficiency of health care in general, and elderly care in specific. This includes solutions for preventing falls, digital supervision, notification solutions and mobile security alarms.